tirsdag den 26. april 2011

Tom Dixon - en funky designer, der inspirerer


Selviscenesættelse ser ud til at være en dyd i designeren Tom Dixons verden. Han mestrer i hvert fald disciplinen til topkarakter, og det sætter gang på gang hans møbler på dagsordenen. Den verdenskendte britiske designer var selvfølgelig også at finde i Milano til ”Tortona Design Week”, hvor han tiltrak sin udstilling opmærksomhed ved at sælge neonfarvede tasker, hvilke var utroligt iøjnefaldende i gadebilledet. Hans udstilling bestod af en række udvalgte møbler og lamper, som igen satte fokus på Dixons univers. Den åbensindede designer har på et tidspunkt udtalt følgende: ”Jeg har lyst til at designe ting, jeg aldrig har prøvet før: bygninger og motorcykler; bøger og haver; mad og diskoteker, ja selv vandrensningsanlæg.” Dixons verden er fyldt med smukke møbler og kan helt bestemt inspirere til en meget kreativ indretning.
Dixon er ikke uddannet indenfor design, men har bare valgt at tage springet, og i 2002 åbnede han sin egen virksomhed. Han ser det ikke som en forhindring, at han ikke er uddannet indenfor sit fag, snarere tværtimod: ”For mig var det en betydelig fordel, for det tillod mig at eksperimentere uden hæmninger - og at begå fejl. På den måde udviklede jeg min egen attitude.” - Et udsagn der giver stof til eftertanke…
 

Lone Badsbjerg, www.lonebadsbjerg.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar