Denne lampes skærm bliver hugget ud, mens træet stadigt er vådt. I løbet af den periode det bruger på at tørre, opstår der revner og flækker, som er med til at gøre designet helt unikt. En anden spændende ting ved netop denne lampe, er at den valgte trætype fungerer rigtig fint som lampeskærm, selvom det ikke umiddelbart er et særligt transparent materiale.
Karim Rashids nye liggestol. Må indrømme at jeg ikke er den store fan af Rashid, men idéen med at bruge træfinér på tværs har jeg ikke set før nu. Det må kræve meget af producenten at lave en sådan stol, eftersom enhver lille fejl i limingen vil blive synlig.
Designeren af denne sofa/bænk har jeg ikke noteret mig, og ærlig talt med god grund. Designet er ikke overvældende, men den største fejl her, ligger lige under billedkanten. De plader møblet består af, er nemlig kun samlet ved foden, hvilket gør møblet meget skrøbeligt og ustabilt, hvis man sidder uroligt på det.
Endnu en ny måde at lave stel på; muligvis inspireret af stilladser?
Skamler i finér, der er presset så de ser krøllede ud. Hvis man kigger godt efter, kan man måske se aftrykkene fra et par jeans?
_ Kristian Hede
Ingen kommentarer:
Send en kommentar