Her følger et par af mine asiatiske favoritter:
En japansk designstuderende stod bag dette bord, hvor benene simpelt men smukt flyder sammen under bordpladen. Samlingen er også tydeliggjort når man ser bordet oppefra
Igen et bord af en japaner. Dette kan skilles ad og samles, ligeså mange gange man har lyst, og er endda simplere at samle, end de fleste IKEA-borde. Endnu et bevis på at japanerne tænker funktion ind i deres designproces.
Denne stol blev absolut en af mine yndlingsfund i Milano i denne omgang. Formsproget kan til forveksling minde om Wegners, og håndværket er i særklasse. At køre hånden fra ryggen og videre ud på armlænet, var en oplevelse i sig selv. Forresten hed designerne bag stolen Maruni.
Yiii var navnet bag disse to produkter, ligeledes fra Japan. Det første er et fad af mursten og cement. Designeren har brugt en murbrok fra et nedrivningsprojekt, og skabt ikke mindre end et lille vidunder. Murstenenes røde farve er varm og afdæmpet, og vil passe perfekt ind i mange indretninger i Danmark.
Lamperne er eksperimenterende idet de ikke afgiver et skarpt lys, men nærmere det man på godt dansk ville kalde hyggebelysning. Ikke desto mindre synes jeg at formsproget er unikt, idet det er simpelt men alligevel udfordrende og nyskabende.
Af alt det jeg så i Milano, var mit ubestridte yndlingsprodukt denne stol af Jarrod Lim fra Singapore. Dens simple formsprog, afdæmpede farver og materialer, giver et godt prej om, hvor møbeltrenden kan bevæge sig hen i løbet af de kommende år. Stolen var desværre ikke i produktion da jeg så den, men mon ikke den snart kommer det?
Den hedder forresten Idle Chair, og kan ses her:
Jarrod Lim Design
- Kristian Hede

Ingen kommentarer:
Send en kommentar